Når man følger debatten om biogas, kan man få indtryk af, at biogas bliver produceret af restprodukter, der alligevel ikke kan bruges til andet end biogas, og at der i det hele taget er rigelige bioressourcer til biogas. Sådan forholder det sig desværre ikke. I det følgende gennemgår vi de forskellige typer biomasse, der bliver brugt i biogasanlæg, eller som tænkes anvendt i fremtiden. Vi når frem til, at potentialet for bæredygtig produktion af biogas er langt mindre end den nuværende produktion.

Energiafgrøder

Majs, roer, korn, græs, kløvergræs og jordskokker er velegnede energiafgrøder til biogas. Udover at det er etisk problematisk at bruge fødevarer og foderstoffer til at producerer energi, har det også betydning for, hvor klimabelastende produktionen af biogas er.

Myndighederne har fastsat en grænse for, hvor stor mængder energiafgrøder der må tilføres et biogasanlæg, hvis biogassen skal have offentlig støtte.

I 2021 blev det besluttet at sænke grænsen for brugen af energiafgrøder i store biogasanlæg, men på grund af krigen i Ukraine er planen for sænkningen udskudt med ét år. Dermed sættes den eksisterende grænse på 12 procent først ned til 8 procent i 2023/2024. Grænsen sættes yderligere ned til 6 procent i 2024/25 og derefter er grænsen sat til 4 procent. Bemærk at grænsen er givet i vægt-procent, så i forhold til kulstof- eller tørstofindhold svarer grænsen til betydeligt mere, idet gylle som regel indeholder over 90 procent vand.

De nævnte grænser gælder først, når produktionen af biogas i et anlæg har nået en vis grænse. Et biogasanlæg kan fortsat bruge 12 procent energiafgrøder, indtil biogasanlægget har nået et input på 65.000 tons biomasse i 2023, 50.000 tons i 2024 og 2025 og 36.000 tons fra 2026 og frem.

Majs forbydes som energiafgrøde fra 2026, givetvis fordi majs klimamæssigt er allerværst, men roer, korn osv. må fortsat bruges.

Forbruget af energiafgrøder til produktion af biogas har været stigende i de seneste år.

Hvis priserne på fossilgas forbliver meget høje, som de er under den nuværende situation pga. corona og konflikten i Ukraine, kan man forestille sig, at nogle producenter vælger at producerer uden tilskud fra staten. I så fald kan det være attraktivt at tilføre støre mængder energiafgrøder end den myndighedsbestemte grænse.

Kasserede afgrøder

Afgrøder, som efter deres beskaffenhed ikke kan anvendes til det formål, de er dyrket til og derfor må kasseres, medtages ikke ved opgørelsen af energiafgrøder.

Forbruget af kasserede (energi)afgrøder til produktion af biogas har været stigende i de seneste år. Potentialet er dog forholdsvist beskedent med 0,4 PJ/år i 2025, stigende til 0,9 PJ/år i 2040 ifølge Energiafgrødeanalysen, der er udarbejdet af Syddansk Universitet og SEGES.

Grønt landbrugsaffald

Under kategorien grønt landbrugsaffald hører roetoppe, gulerodstoppe, græs fra naturarealer, randzoner og grøftekanter. Potentialet er 7 PJ/år i 2040 ifølge Energiafgrødeanalysen. Roetoppe, gulerodstoppe osv. vurderes til at give 3 PJ/år i 2040. Græs fra naturarealer vurderes til at give andre 3 PJ/år. Endeligt er der randzoner og grøftekanter, som ville kunne give en biogasmængde på 1 PJ/år.

Især kan det være fint at fjerne slet fra grøftekanter, da det kan give plads til øget biodiversitet, men spørgsmålet er, om produktion af biogas er den bedste måde at udnytte denne ressource. Man forsker f.eks. i at blive bedre til at bioraffinere græs, så det vil egne sig som proteinfoder.

Halm

Ifølge Energiafgrødeanalysen fra Syddansk Universitet og SEGES udgør halm næsten halvdelen af det samlede potentiale for produktion af biogas i 2040.

Udnyttelse af signifikante mængder halm til energiformål har dog aldrig været en god ide, bl.a. fordi landbruget skal opbygge kulstofpuljen i jordbunden – ikke nedbryde den, som det er tilfældet i dag, fordi alt for meget biomasse bliver fjernet fra markerne under høst.

Hvis der kun er små mængder planterester tilbage på jorden efter høst, bliver der dannet en mindre mængde ny humus, end der bliver nedbrudt. Langsomt vil jordens humuspulje derfor blive mindre, samtidig med at der udledes CO2 til atmosfæren, da humus er nedbrudt organisk materiale, der indeholder meget kulstof.

Udpining af jorden for organisk materiale hævdes dog modvirket af meget stabile kulstofforbindelser i den afgassede rest fra biogasanlæggene. Egentlig evidens for dette, findes så vidt vi ved ikke. Faktum er dog, at landbrugsjorden har mistet en stor del af sin humuspulje i takt med intensiveringen af landbruget. Det årlige tab er dog blevet mindre, sandsynligvis fordi der er mindre humus at nedbryde.

Gylle, gødning og dybstrøelse

Ifølge Energiafgrødeanalysen er der et betydeligt potentiale i at bruge animalsk relaterede biomasse som gylle, gødning og dybstrøelse til at producere biogas.

Den animalske produktion skal dog reduceres kraftigt, hvis Danmark skal leve op til Parisaftalen mm. og under antagelse af, at dyr skal have en funktion udover at producere animalske produkter til konsum – f.eks. naturbevarelse og jordforbedring – vil opsamlingen af gylle være begrænset, fordi dyrene vil være på stald langt sjældnere end i dag.

Desværre gør den nuværende udbygning af biogas os yderligere afhængige af det industrialiserede landbrug, og de mange investeringer på biogas-området betyder, at den nødvendige omlægning til et landbrug med langt færre dyr, bliver dyrere og mere besværlig.

En øget efterspørgsel efter animalsk gylle, gødning og dybstrøelse kan i sig selv medføre, at den animalske produktion stiger.

Dyrevelfærd er et andet vigtigt aspekt i forbindelse med biogas. Efterspørgsel efter gylle kan nemlig føre til, at endnu flere dyr kommer til at gå inde og på tremmer, fordi det letter opsamlingen af deres møg.

Industri & andet restaffald

Denne type affald, bl.a. affald fra slagterier og spildevandsslam, er energiholdigt, og har altid været attraktiv for biogasbranchen. Biogasproduktionen fra den kategori udgør i dag 8 PJ/år, som også er det, Energiafgrødeanalysen vurderer til at være det fremtidige potentiale. Med andre ord udnyttes denne ressource allerede i dag fuldt ud, og der er ikke mulighed for udvidelse.

Som med gylle, gødning, og dybstrøelse gælder, at potentialet er langt mindre, hvis Danmark skal overholde sin ambitioner på klimaområdet. Den animalske produktion skal reduceres kraftigt, hvorfor der ikke vil være nær så meget affald fra slagterier som i dag.

En del af denne type biomasse vil desuden kunne anvendes bedre til andre formål end at producere biogas. For eksempel er mask fra et bryggeri blevet solgt til produktion af biogas, selvom det har været brugt i mange år som proteinfoder til husdyr.

Dette problem søges løst med frivillige brancheaftaler om anvendelse af vegetabilske biprodukter.

Kildesorteret organisk affald

En ressource, som biogasindustrien sætter deres lid til, er kildesorteret organisk dagrenovation (KOD). Ifølge rapporten fra Syddansk Universitet og SEGES er potentialet for KOD & andet grønt affald 6 PJ/år, hvoraf KOD udgør 5 PJ/år.

Produktion af biogas kan være en fin måde at udnytte denne kategori af biomasse, bl.a. fordi KOD kan være forurenet med rester af ikke-organisk materiale og and problematiske kemiske forbindelser, når forbrugerne kildesorterer organisk affald. Ved at behandle KOD i et biogasanlæg, kan den efterfølgende spredning af den afgassede rest på markerne kontrolleres bedre.

Miljø- og klimamæssigt vil det dog umiddelbart være bedre at bruge at bruge KOD som dyrefoder.

Samlet potentiale

I debatten om biogas hører man tal som 94 PJ/år, 100 PJ/år eller sågar 160 PJ/år om det samlede danske biogaspotentiale. Debattørerne har med stor sandsynlighed fået tallene fra brancheorganisationen Biogas Danmark, som igen har brugt Energiafgrødeanalysen fra Syddansk Universitet og SEGES som kilde.

Rapporten finder, at den øvre grænse for produktion af biogas i Danmark er 94 PJ/år under forudsætning af fuld anvendelse af al biomasse fra de kategorier, som er nævnt ovenfor på nær energiafgrøder. Desuden foreslår rapporten, at hvis man kombiner denne gasmængde med PtX-teknologier – dvs. store mængder elektricitet – vil der teoretisk kunne produceres maksimalt 160 PJ/år.

Disse mængder er naturligvis vildt overdrevne. For eksempel fordi:

 - Teknologien til at udnytte flere af biomassetyperne – især halm – er langt fra på plads

 - En stor del af den foreslåede biomasse kan med fordel bruges til andet end biogas, f.eks. foder

 - Samfundsøkonomisk vil det være meget dyrt at udnytte det fulde teoretiske potentiale

 - Biomasse er en begrænset ressource, som der skal bruges mindre af for at beskytte biodiversitet, stoppe afskovning og for at begrænse udledningen af klimagasser fra landbruget

 - Biogasbranchen er ikke den eneste branche, som udnytter biomasse, så det er urealistisk, at biogas vil blive udbygget maksimalt.

Potentialet set i sammenhæng med klimamålene

Det nuværende industrialiserede landbrug udleder store mængder klimagasser i form af metan og lattergas samt CO2 fra jordbunden, opvarmning og maskiner. For at opfylde de nuværende politiske mål om klimaneutralitet senest i 2050 og beskyttelse af biodiversiteten skal landbruget omstilles. Med den forudsætning vil der ikke være et potentiale for at producere biogas, som foreslået af Syddansk Universitet og SEGES.

Et bud kan være – målt i hele træskolængder – at der kan produceres højst 8 PJ biogas per år i Danmark, hvilket også er det skønnede behov for biogas til industri og backup. Dette vil desuden kræve, at teknologi og processer forbedres, så lækage af metan fra biogasanlæg undgås langt bedre end tilfældet er i dag.

Tilbage

Sidst redigeret 01.06.2022