Nordic Sugar fyrer med kul og olie, og det har længe stået klart, at virksomheden skal finde en anden energiform. Egentligt havde virksomheden besluttet sig for at transportere gas i lastbiler fra Sverige, men med Baltic Pipe opstod der en mulighed for at blive koblet på gastransmissionsnettet via en 115 km ledning til Baltic Pipe uden de store udgifter for virksomheden, men med store samfundsøkonomiske omkostninger.

Store samfundsøkonomiske omkostninger

Energinet har udarbejdet en business case for Lolland-Falster gasledningen. I første omgang blev det samfundsøkonomiske underskud vurderet til 699 mio. kr. ifølge et §-20-svar til Søren Egge Rasmussen (EL). Senere blev vurderingen af anlægsprisen forhøjet fra 846 mio. kr. til ca. 1.016 mio. kr. Det betyder, at det samfundsøkonomiske minus nu vurderes til 869 mio. kr.

Godt nok når business casen kun frem til, at de samfundsøkonomiske omkostninger er 331 mio. kr. men i §-20-svaret indrømmer Energistyrelsen, at Energinet ikke har fulgt gængse regnemetoder. Energinet havde inkluderet værdien af CO2-reduktioner, som følge af at projektet ifølge Energinet vil føre til øget produktion af biogas på Lolland-Falster. Biogas modtager dog så meget statsstøtte, at hvis der bliver bygget flere biogasanlæg på Lolland og Falster, vil der blive givet tilsvarende mindre i støtte andre steder, og så vil man være lige vidt ifølge Energistyrelsen. Uden værdien af CO2-reduktioner, løber de samfundsøkonomiske nettoomkostninger for projektet op på 699 mio. kr.

Udover at gennemgå to alternative rørføringer, sammenligner business casen de samfundsøkonomiske udgifter til gasrør-løsningerne med udgifter til en løsning med tankbiler, som kører med gas fra Göteborg til Lolland-Falster, og den forudsætter, at biogas er klimaneutralt, hvilket den bestemt ikke er.

Nordic Sugar bør elektrificeres i stedet

Business casen gennemgår ikke alternativet med at elektrificere Nordic Sugars fabrikker. Energinet begrunder fraværet af denne løsning med, at investeringer i sæsonbestemt produktion, som fremstilling af sukker, er mere risikable end ved helårsdrift, og at der vil være processer, som ikke kan elektrificeres, og dermed kræve supplerende løsninger. For det tredje er en investering i elektrificering hverken mulig for Nordic Sugar (af virksomhedsøkonomiske grunde) eller Energinet (af lovgivningsmæssige grunde). Så er det, vi spørger, om man ikke kunne have fundet en tredje aktør, som kunne have fundet en elektrificeringsløsning for under 699 mio. kr.? Eller i hvert fald blot undersøgt muligheden lidt mere grundigt!

I et debatindlæg i Altinget den 6. januar 2022 skriver Karsten Capion, Senioranalytiker i tænketanken Concito, om, at staten i samfundsøkonomiske analyser ofte ser bort fra, at Danmark har vedtaget et 70 procents klimamål. I et eksempel beskriver Karsten Capion Energistyrelsens analyse af elektrificering af Nordic Sugar-fabrikkerne:

Der blev "...i hovedscenariet anvendt en CO2-pris, der flugter med Finansministeriets kvoteprisfremskrivning. Resultatet fremgår af tabel 1 i Energistyrelsens analyse. Tabellen viser, at elektrificeringsløsningen er 62 millioner kroner dyrere om året end fossil gas.

I følsomhedsberegningen brugte man 1.500 kroner per ton CO2, som anbefalet af Klimarådet, hvor man nåede den modsatte konklusion: at elektrificering gav en årlig besparelse på 63 millioner kroner. Dette resultat fremgår af rapportens tabel 12. Hvorvidt et resultat er det centrale eller fremgår af en følsomhedsberegning, må forventes at have væsentlig betydning for, hvilken vægt det tillægges i den efterfølgende politiske behandling.”

I et svar til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg fra et par måneder før udgivelsen af analysen om elektrificering vurderede Energistyrelsen, at gasledningen på sigt vil medføre de samme udgifter for samfundsøkonomien som en elektrificering af produktionen af sukker. På kort sigt vil gasløsningen dog være billigere end elektrificering, hvilket skyldes, at man først på længere sigt forventer, at biogas skal erstatte fossilgas, og da biogas kræver betydelig støtte fra staten, stiger statens udgifter til gasledningen med tiden. Der er dog ingen tvivl om, at elektrificering vil være den dyreste løsning for virksomheden, så derfor anser Energistyrelsen ikke elektrificering som en realistisk løsning.

Sukkerrøret er en gasfælde

Gasrøret til Lolland-Falser er således et eksempel på, at omkostningerne for klimatiltag udskydes til kommende generationer. Og det er et eksempel på, hvor fatalt det er, at man i statslige analyser betragter biogas som klimaneutral.

Det meste af Nordic Sugar-produktionen kan elektrificeres nu og her. I stedet for at bruge 896 mio. kr. på at elektrificere produktionen har samfundet valgt at bruge 896 mio. kr. til en ikke-klimaneutral løsning. Når der er et gasrør, som skal afbetales, bliver det endnu dyrere at etablere en løsning, som hverken involverer fossilgas eller biogas. Gasrøret til Lolland-Falster er dermed en gasfælde, fordi den kun gør det sværere at opnå et klimagas-negativt samfund.

Andre industrier kobles på

Efter planen skal mange flere industrier langs ledningen kobles på gasnettet. Der er dog ikke så mange virksomheder, der har givet forhåndstilsagn om at koble sig på, som Energinet havde regnet med.

Russisk invasion af Ukraine kan stoppe byggeriet

I et debatindlæg i Altinget den 4. marts 2022 om, hvad Danmark kan gøre for at frigøre sig fra russisk gas, foreslår Ea Energianalyse at aflyse eller udsætte byggeriet af Lolland-Falster-gasledningen.

Ea Energianalyse begrunder forslaget med, at der vil gå mindst 20 år, før den marginale gas i Europa bliver ”grøn” – og i al den tid vil enhver forøgelse af gasforbruget på Lolland og andre steder øge importen af fossil gas fra Rusland til Europa.

Når Ea Energianalyse taler om ”grøn” gas dækker det sandsynligvis over biogas og PtX-gas. At den marginale gas kan blive grøn allerede om 20 år virker urealistisk, men det vil under alle omstændigheder kræve en kraftig reduktion i forbruget af gas. Lolland-Falster-røret er med til at øge forbruget.

Arbejdspladser

Selvom meget, som sagt, tyder på, at elektrificering af sukkerproduktionen kan lade sig gøre, og at det vil være en billigere samfundsøkonomisk løsning, er det grundlæggende risikoen for at miste arbejdspladser, som har været afgørende for, at byggeriet af Lolland-Falster gasledningen er sat i gang. Ifølge DI - Dansk Byggeri er der mangel på arbejdskraft på Lolland-Falster.

Sidst redigeret 02.05.22