Nordic Sugar fyrer med kul og olie, og det har længe stået klart, at der skal findes en anden energiform. Virksomheden havde egentligt besluttet sig for at transportere gas i lastbiler fra Sverige, men med byggeriet af Baltic Pipe opstod der en mulighed for at blive koblet på gastransmissionsnettet via en 115 km ledning til Baltic Pipe uden de store udgifter for virksomheden, men med store samfundsøkonomiske omkostninger. Det var i hvert fald, hvad man troede, da Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen godkendte byggeriet, men siden er prisen på gas steget, og en elektrificering af sukkerproduktionen ser ud til at være billigere for både virksomhed og samfund.

Gas er ikke længere den billigste løsning for Nordic Sugar

Siden byggeriet af gasledningen blev besluttet, er gaspriserne steget kraftigt, bl.a. som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Dermed er der meget, der tyder på, at en fuldstændig eller delvis elektrificering af sukkerproduktionen vil være billigere for virksomheden end en gasrørsløsning.

I en analyse fra 18. maj 2022 viser Deloitte og Kraka, at med de forventede fremtidige priser på gas vil gasløsningen være dyrere for Nordic Sugar end en hel eller delvis elektrificering af produktionen. Siden er forventningerne til de fremtidige gaspriser skruet endnu højere op ifølge et indlæg i Ingeniøren fra 10. oktober 2022 fra Kraka.

Er det teknisk muligt at elektrificere produktionen af sukker?

Konsulentfirmaet Weel & Sandvig Energi og Procesinnovation undersøgte i 2020 de tekniske muligheder for at elektrificere Nykøbing Sukkerfabrik. Ifølge rapporten vil 80 % af det nuværende brændselbehov til dampproduktion kunne erstattes med eldrevne varmepumper integreret i produktionen.

Selvom der i dag ikke findes sukkefabrikker med så omfattende varmepumpe-system, findes der ifølge rapporten industrier med ligeså kraftige varmepumper, som viser, at det ikke er forbundet med speciel stor risiko at satse på en elektrificering af sukkerfabrikkerne på Lolland-Falster.

Andre europæiske sukkerfabrikker har en delvis elektrificeret produktion. Eksempelvis dækkes ca. 40 pct. af energien på den Schweiziske sukkerfabrik Zuckerfabrik Aarberg af varmepumper ifølge Klimamonitor.

Store samfundsøkonomiske omkostninger

I 2020 udgav Energinet en business case for Lolland-Falster gasledningen, som nåede frem til, at de samfundsøkonomiske omkostninger ville være 331 mio. kr. I et §-20-svar til Søren Egge Rasmussen (EL) dateret 16. oktober 2020 indrømmer Energistyrelsen dog, at Energinet ikke har fulgt gængse regnemetoder. Energinet havde inkluderet værdien af CO2-reduktioner, som følge af at projektet ifølge Energinet vil føre til øget produktion af biogas på Lolland-Falster. Biogas modtager dog så meget statsstøtte, at hvis der bliver bygget flere biogasanlæg på Lolland og Falster, vil der blive givet tilsvarende mindre i støtte andre steder, og så vil man være lige vidt ifølge Energistyrelsen. Uden værdien af CO2-reduktioner, løber de samfundsøkonomiske nettoomkostninger for projektet op på 699 mio. kr. ifølge §-20-svaret fra oktober 2020.

I april 2022 kom det frem, at vurderingen af anlægsprisen var blevet forhøjet fra 846 mio. kr. til ca. 1.016 mio. kr. hvilket betød, at vurderingen af det samfundsøkonomiske minus steg med samme beløb, altså fra 699 kr. til 869 mio. kr.

I september 2022 blev budgettet opjusteret med 409 mio. kr. til 1.455 mio. kr. Klima-, Energi- og Forsyningsministeren orienterede denne gang ikke om konsekvenserne for projektets samfundsøkonomi, men som ministeren beskrev i orienteringen fra april 2022, vil en forøgelse af anlægsprisen for projektet have en tilsvarende negativ påvirkning på den samfundsøkonomiske vurdering. Med en forøgelse af budgettet på 409 mio. kr. vurderes det samfundsøkonomiske minus altså at lande på 1.278 mio. kr.